-
1 brinna
uregelmæssigt verbumVillan brann upp (ned, ner) och fyra personer brann inne
2. brænde, lyse, være tændtDer er fare på færde, nu haster det og lign.
-
2 brinna
uregelmæssigt verbumVillan brann upp (ned, ner) och fyra personer brann inne
2. brænde, lyse, være tændtSærlige udtryk:Der er fare på færde, nu haster det og lign. -
3 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftet
Fra gammel tid har svenskerne tændt bål V.
Pyromaner elsker, når det begynder at brænde
3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jag av
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham
-
4 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftetFra gammel tid har svenskerne tændt bål V.Pyromaner elsker, når det begynder at brænde3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jagav
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham -
5 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bålÅbne ild, begynde at skyde, anfaldeSammensatte udtryk:lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsildSærlige udtryk:Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!Være, komme i ilden, være med i konkurrencenBlå eld, en flintgodsservis från Rörstrand (en svensk klassiker, tillverkades fram till 1971)
Blå ild, klassisk service fra Rörstrand -
6 bränna
verbum1. (af)brænde, ødelægge, skade (med ild/varme)2. være ødsel, sløse, spildeA. bruger alle pengene på tøj
Bränn inte bort ditt liv på Internet!
Spild ikke dit liv på nettet!
K. brændte to straffespark
3. brænde, svi(d)eDet bränner (det bränns)!
Det svier, det gør ondt!
4. brænde/fremstille (fx tegl)5. sladre til politiet (hverdagssprog/slang) -
7 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bål
Åbne ild, begynde at skyde, anfalde
lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsild
Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!
Være, komme i ilden, være med i konkurrencen
-
8 fjutta eld på
verbum1. tænde ild, sætte ild til noget (hverdagssprog/slang) -
9 fjutta på
-
10 brasa
substantiv1. bål, ild (fx i pejsen)Göra upp en brasa, tända en brasa)
Tænde op, opbygge (tænde) et bål
-
11 låga
I substantiv1. lue, flammegaslåga; ljuslåga; sparlåga
gasblus; flamme; lavt blus
II verbumVære fyr og flamme for noget, være meget entusiastisk
1. flamme, brænde med kraftigt lysende flamme (også i overført betydning) (ældre udtryk) -
12 brasa
substantiv1. bål, ild (fx i pejsen)Sammensatte udtryk:braskamin; braskudde; braständare
støbejernsbrændeovn; pude som man sidder på foran brændeovnen (pejsen); tænderSærlige udtryk:Göra upp en brasa, tända en brasa)
Tænde op, opbygge (tænde) et bål -
13 låga
I substantiv1. lue, flamme4. liggende død træstamme, vindfældeGamle, døde mosbegroede fyrrestammerSammensatte udtryk:gaslåga; ljuslåga; sparlåga
gasblus; flamme; lavt blusSærlige udtryk:Være fyr og flamme for noget, være meget entusiastiskII verbum1. flamme, brænde med kraftigt lysende flamme (også i overført betydning) (ældre udtryk) -
14 bränd
adjektiv2. såret, skuffet, chanceløs, bitter m.m. (hverdagssprog/slang)3. påvirket (sprut, stoffer) (hverdagssprog/slang)En taktik, der går ud på at brænde/ødelægge alt i et område, som senere vil blive erobret af fjenden
-
15 futt (fjutt)
-
16 förtära
verbum1. fortære, spise eller drikkeFarligt att förtära!
Forbudt at drikke (spise)!, Giftigt! (på etiketter)
2. fortære, forbrænde, forsvinde, blive opløst/ædt opFörtärd av eld, av rost, av frätande ämnen
Fortæret af ild, ædt op af rust, opløst af ætsende stoffer
3. plage nogenSå synd om Elsa, hon förtärs av svartsjuka
Utrolig synd for E., hun plages af jalousi
-
17 göra upp
uregelmæssigt verbum1. blive enige om noget, løse/afgøre nogetKan du betala, så gör vi upp senare!
Vil du betale, så kan vi afregne bagefter!
De to kamphaner gik ud i gården for at slås (få en løsning, afregne med hinanden)
Hun aftalte med sin søster, at de skulle mødes i byen
3. befri sig fra noget/gøre sig fri -
18 rök
I substantiv1. røg, damp, diskolrök; krutrök; svavelrök
kulrøg; krudtrøg; svovlrøg
Gå op i røg, brænde op
Inte se röken av någon/något
II Se: rykaIkke have set nogen/noget overhovedet
-
19 tutta på
verbum1. (an)tænde (hverdagssprog/slang) -
20 tända på
verbum1. antændeNågon tände på en pizzeria - var det ett rasistiskt motiv?
Nogen satte ild til et pizzeria - var det et racistisk motiv?
Björn behövde inte tända en pumpa, han var redan påtänd (heltänd)
B. havde ikke brug for nogen sprøjte, han var allerede høj
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Feuer — 1. Bedecktes Feuer glimmt unter der Asche. Frz.: Peu bien couvert, comme dit ma bru, par sa cendre est entretenu. 2. Bedecktes – Feuer, grössre Hitze. – Winckler, XX, 42. 3. Bedecktes Feuer hitzt am meisten. – Winckler, XI, 96. Frz.: Le feu plus… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Funke — 1. Auch ein kleiner Funke leuchtet im Dunkeln. 2. Auch kleine Funken zünden. 3. Aus einem kleinen Funken wird eine grosse Brunst. – Parömiakon, 461. Dän.: Af gnist vorder ild, af en liden trette stor skade. (Prov. dan., 555.) Lat.: Saepe solet… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Holz — 1. Alle krummen Hölzer sind quaat (schwer) zu richten. – Schottel, 1133b. 2. Alles da, Holz un Torf, die Mieth wird abgedanzt, drêmol um n Ofen1 is ein Monat weg. (Stettin.) 1) Der Ofen steht nämlich dicht in einer Ecke. 3. Alt dürr Holtz ist… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nachbar — 1. A Nobesch Kenger un Renger vergibt mer sich net. (Bedburg.) Nachbarskinder kennt man und dessen Rinder auch. 2. An gâden Nâibar as bêdarüsh an fiiren (widjen) Frinj. (Amrum.) – Haupt, VIII, 366, 260; Johansen, 150. Ein guter Nachbar ist besser … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste Swadesh Du Danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste Swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste de sigles de trois lettres — Sigles d’une seule lettre Sigles de deux lettres Sigles de trois lettres Sigles de quatre lettres Sigles de cinq lettres Sigles de six lettres Sigles de sept lettres Sigles de huit lettres Cette page liste des sigles de trois lettres. Vous pouvez … Wikipédia en Français
Fakkelløb — (græsk), i Athen og andre græske byer et væddeløb ved nattetider under visse fester, som Panathenæer festen, festerne for Hefaistos og Prometheus. Deltagerne tændte, deres fakler ved et alter og løb derpå om kap mod målet, hvor den, som først kom … Danske encyklopædi
dıvır — I (Ağdam, Ağdaş, Basarkeçər, Bolnisi, Gədəbəy, Gəncə, Qazax, Mingəçevir, Şəmkir, Tovuz) dıbır. – Keçi balası bir ildən keçənnən soηra olor dıvır (Qazax); – Dıvır sürünün qava:nde:dir <qabağında gedir> (Basarkeçər); – Bı dıvıra mərgi dəysin… … Azərbaycan dilinin dialektoloji lüğəti
skærsild — skærs|ild sb., en; brænde i skærsilden … Dansk ordbog
